Tegneserier
Lyd, man kan se
En tegneserie har ingen lyd. Derfor tegnes lyden. Lydordene er en del af billedet: deres størrelse, form og farve fortæller, hvor høj og hvilken slags lyd det er.
Bogstaverne viser lyden
BRAG!
plop
zzz
VRUUUM
- Store, fede bogstaver er høje lyde. Jo større, jo højere.
- Takkede kanter og en sprængt ramme om ordet viser et brag eller en eksplosion.
- Små, runde bogstaver er bløde og stille lyde: plop, dryp, puf.
- Forlængede ord som vruuum og aaaah viser, at lyden varer.
- Bogstaver, der bliver mindre, viser en lyd, der fjerner sig eller dør ud.
Typiske lydord i tegneserier
- Slag og stød
- bang, bum, dunk, klask, smæk, pang
- Vand
- plask, plop, dryp, sprøjt, blub
- Ting, der går i stykker
- klirr, kras, knæk, knas
- Fart og motorer
- vruum, svusj, hvisss
- Søvn
- zzz
- Mennesker
- av, øv, hmpf, puh, hihi, brr
Når ordet beskriver handlingen
Nogle ord i tegneserier er ikke egentlige lydord, men korte verber uden endelse: suk, gisp, grin, gab, skæl, hulk, støn. De fortæller, hvad personen gør, og bruges som om de var lyde. Det er en ret ny måde at bruge sproget på, og den har bredt sig fra tegneserier til sms'er og chat, hvor man skriver *suk* eller *gab*.
Engelske lyde i danske tegneserier
Lydord tegnes ofte direkte ind i billedet, og de er derfor dyre at ændre, når en serie oversættes. Derfor står der nogle gange engelske lydord som crash, bang og boom i danske udgaver. Andre gange er de skiftet ud med danske ord som brag, bum og klask. Begge dele er helt almindeligt.
Prøv selv
Tegn tre bokse og sæt kun lyd i dem, ingen tale. Kan andre gætte, hvad der sker? For eksempel: knirk, trip trap, BANG!